Aktiv fritid

Aktiv fritid handler om at have et godt hverdagsliv, hvor det at have noget at tage sig til er en naturlig del af livet. Videnscenter om handicap støtter op om, at alle skal kunne deltage i samfundslivet uanset funktionsniveau. Vi deltager i projekter og har et aktivt netværk om emnet. 

Dansk netværk: Aktiv fritid for alle

Det danske netværk 'Aktiv fritid for alle' er en aktiv medspiller for det nordiske netværk af samme navn. Formålet er at erfaringsudveksle og inspirere hinanden i arbejdet med at muliggøre et aktivt fritidsliv.

Hovedformålet med netværket er:

  • At give lejlighed til erfaringsudveksling angående muligheder for et aktivt fritidsliv for alle
  • At inspirere hinanden og andre til at se forskellige måder at organisere støtteordninger til et aktivt fritidsliv
  • At være aktiv medspiller i det nordiske netværk Aktiv Fritid for Alle.

Dertil kan komme en række konkrete mål, som netværket arbejder hen imod.

VIL DU VIDE MERE?

Har du lyst at være med i det danske netværk Aktiv fritid for alle?

Så kan du skrive til konsulent Tine Soulié (ts@remove-this.handivid.remove-this.dk) eller til konsulent Anne-Merete Kissow (ak@handivid.dk).

Møder og temadage

Seneste møde i netværket blev afholdt den 5. april 2019.

Du kan læse referat fra mødet her.

Temadag 2018: Hvad skal der til for, at flere mennesker med funktionsnedsættelser bliver aktive? 

Mennesker med funktionsnedsættelser er mindre aktive end danskerne generelt. Det at leve et aktivt liv har indflydelse på både livskvalitet, sundhed og samfundsøkonomien. Men hvad skal der til for, at flere mennesker med funktionsnedsættelser bliver aktive i f.eks. idrætsklubberne? 

Læs mere om dagen her

Temadag 2017: Partnerskaber mellem kommuner og eksterne aktører

Årets temadag i netværket ’Aktiv fritid for alle’ blev afholdt den 21. april i Vejle. Parasport Danmark var værter for temadagen, som havde fokus på, hvordan partnerskaber mellem kommuner og eksterne aktører kan styrke idrætsindsatserne for mennesker med funktionsnedsættelse.

Læs mere om dagen her

Temadag 2016: Aktiv fritid for alle

Den 29. april 2016 blev det årlige møde i netværket 'Aktiv fritid for alle' afholdt. Videnscenter om handicap var vært for mødet, og deltagerne kom fra en række forskellige organisationer, som på hver deres måde beskæftiger sig med at skabe muligheder for en aktiv fritid for alle.

Læs mere om dagen her