Aktiv fritid

Aktiv fritid handler om at have et godt hverdagsliv, hvor det at have noget at tage sig til er en naturlig del af livet. Videnscenter om handicap støtter op om, at alle skal kunne deltage i samfundslivet uanset funktionsniveau. Vi deltager i projekter og har et aktivt netværk om emnet. 

Nordisk netværk: Aktiv fritid for alle

Det nordisk netværk 'Aktiv fritid for alle' blev dannet i foråret 2008. Det er et pannordisk netværk om inklusion af mennesker med handicap i fritidslivet. Målet med netværket er, at vi får mulighed for at gøre brug af hinandens erfaringer, udvikle fælles projekter og få sparring og gode ideer fra hinanden.

Med i netværket er repræsentanter for kommuner, rehabiliteringscentre, frivillige organisationer, videncentre, projekter, statslige styrelser mv. fra Norge, Sverige, Island og Danmark. Fælles er, at alle har en interesse for og viden om inklusion af mennesker med handicap i fritidslivet og ønsker at udvikle på området.

Tovholdere i netværket er Fritid med Bistand fra Kristiansand i Norge og Videnscenter om handicap. 

Netværket er åbent for alle.

VIL DU VIDE MERE?

Det nordiske netværk 'Aktiv fritid for alle' er åbent for alle, og det er gratis at være med.

Hvis du vil vide mere om netværket kontakt Idrætskonsulent i Videnscenter om handicap, Anne-Merete Kissow (ak@remove-this.handivid.remove-this.dk).

Møder

Der har indtil nu været afholdt møder i Kristianssand, Norge (2008), Odder, Danmark (2009), Valnesfjord, Norge (2010), Vingsted, Danmark (2011), Stockholm, Sverige (2012), Reykjavik, Island (2013), Beitostølen, Norge (2014), Taastrup, Danmark (2015), Sölvesborg, Sverige (2016) og Island (2017). 

Se materialer fra alle tidligere møder på fritidforalle.no

Årsmøde i nordisk netværk for Aktiv fritid for alle

Den 8. og 9. december 2016 var der for niende år i træk møde i det nordiske netværk Aktiv fritid for alle. Denne gang fandt netværksmødet sted på højskolen Valjeviken i Sölvesborg i Sverige. Her mødtes medlemmer af netværket fra Island, Norge, Sverige og Danmark for at dele erfaringer med, hvordan vi skaber de bedste muligheder for et aktivt fritidsliv for alle.

Læs mere om årsmødet i netværket, der fandt sted i Sverige i december 2016  

Nordiska Nätverk

Mangler du overblik over nordiske aktører, eller har du brug for at finde nye samarbejdspartnere? Så kan du også registrere dig hos Nordiska Nätverk, der arbejder på at lette samarbejdet i Norden mellem civilsamfundet og politikerne.

Læs mere om Nordiska Nätverk