Aktiv fritid

Aktiv fritid handler om at have et godt hverdagsliv, hvor det at have noget at tage sig til er en naturlig del af livet. Videnscenter om handicap støtter op om, at alle skal kunne deltage i samfundslivet uanset funktionsniveau. Vi deltager i projekter og har et aktivt netværk om emnet. 

Projekter

Et aktivt liv har betydning for både den sociale, mentale og fysiske sundhed. Men kan bevægelse også have betydning for mennesker med svære funktionsnedsættelser? Et nyligt projekt om betydningen af idrætsfællesskabet Team Tvilling peger på, at fordelene for de såkaldte handi-atleter rækker langt videre end blot en høj puls.