Anbefalinger til det gode ressourceforløb

Videnscenter om handicap gennemførte i 2013-2015 et projekt om ressourceforløb sammen med Muskelsvindfonden, Spastikerforeningen, Egmont Højskolen, Slagelse Kommune og Odense Kommune.

Kort om projektet:

Projektet var bygget op omkring 34 borgere, som alle var visiteret til ressourceforløb gennem Odense og Slagelse Kommuner. Hver projektdeltager fik tilknyttet en konsulent fra Videnscenter om handicap, som fungerede som en fast kontaktperson, der stod til rådighed for borgeren.

Konsulenten hjalp borgerne med at få afklaret ressourcer, begrænsninger og ønsker og gav støtte til at håndtere hverdagens udfordringer. Konsulenten kunne også deltage i møder med myndigheder og andre, hvis borgeren ønskede det.

Projektet hed: ’Projekt Ressourceforløb – Bevægelse, uddannelse, arbejde’ og havde til formål at undersøge, hvordan man kunne tilrettelægge ressourceforløb, så de giver mening – for borgeren og for samfundet.

Her kan du læse om erfaringerne fra projektet og de anbefalinger, videnscentret på den baggrund har til at skabe ressourceforløb, som giver mening.

Projektet lykkedes med at:

  • udvikle metoder og redskaber, som i praksis udviklede arbejdsevnen og øgede livskvaliteten hos borgerne
  • bringe en stor del af borgerne videre i job og uddannelse

Konkret skabte projektet følgende resultater:

  • Deltagerne oplevede forbedret livskvalitet i form af: større selverkendelse og selvværd, åbenhed og større tillid til andre.
  • Deltagerne kom videre og fik for langt størstedelen enten bevilget fleksjob eller blev klar til bevillingen af fleksjob.

Anbefalinger

På baggrund af projektet har videnscentret følgende anbefalinger til gentænkningen af ressourceforløb og fleksjob:

  1. Individuelle indsatser med fokus på tillidsdannelse og engagement
    Et ressourceforløb bør være et skræddersyet og individuelt tilpasset forløb med den enkelte borgers kompetencer, ressourcer og ønsker i centrum. Det skaber grundlaget for en kvalificeret inddragelse af borgeren i udformningen af forløbet og et engageret samarbejde mellem konsulent/sagsbehandler og borgeren.
    Den professionelle indsats i ressourceforløbene har stor betydning. Der skal etableres et tillidsforhold mellem den, der skal hjælpe, og den, der skal hjælpes. Den indsats, som de professionelle yder, er altafgørende.
    Det er vigtigt, at nye muligheder for borgeren undersøges og tydeliggøres, men det er samtidig afgørende, at borgeren selv er med til at vælge til og fra. Frivillighed er en stærk motivationsfaktor. Projektet viser, at arbejdsmarkedet kommer, hvis og når mennesket finder fodfæste i at kunne og ville noget. At du duer til noget igen og får anerkendelse for det. Projektet skabte modsat mange andre ressourceforløb strukturer for engagement i stedet for strukturer for incitament. Det er en afgørende forskel.

  2. Hjælp til at forstå egne udfordringer og ressourcer
    Rigtig mange af de mennesker, som kommer i ressourceforløb, har fået en funktionsnedsættelse eller har et handicap/en sygdom, som er blevet tiltagende værre. Processen med at forstå sine udfordringer og at lære at leve med dem kræver en forandringsproces. Her kan det have meget stor effekt at indlede med et forløb, hvor der er fokus på at forstå og lære at leve med forandringen og at få mod på igen ’at kunne’.

  3. Fællesskaber kan flytte den enkelte
    Projektet har vist, at fællesskaber kan være et afgørende redskab til at flytte den enkelte. Mange i ressourceforløb føler sig alene med deres problemer, og muligheden for at indgå i et fællesskab med ligesindede kan give fornyet energi og tro på livet.

  4. Ressourceforløb med fokus på job, der holder
    Ressourceforløb bør også have fokus på jobafklaring og afprøvning af job. Borgerne skal bibringes arbejdslivsforståelse og glæden ved at være en del af et arbejdsfællesskab. Det er vigtigt, at man støttes i at afprøve et job, hvor man har færdigheder og lyst, afprøver igen at være en social kollega, får menneskelig og arbejdsduelig anerkendelse og lærer sine (nye) begrænsninger at kende nænsomt. Det stiller også krav til arbejdsstedet. Nogle mennesker har ret klare tanker om job, mens andre skal hjælpes til at genopdage, hvad de gerne vil bruge deres liv på og blive bedre til.

  5. Afbureaukratisér indsatsen, begræns ventetiden og byg bro til arbejdsmarkedet
    Processen omkring bevilling af fleksjob skal afbureaukratiseres. Erfaringen fra vores arbejde er, at bureaukrati omkring rehabiliteringsteamet kan være en flaskehals for borgere, som gør hurtige fremskridt.
    En vigtig erfaring fra projektet er, at en veltilrettelagt praktik kan føre til tilbud om job. Derfor skal tankerne om job imødekommes straks – og så må afklaring på timetal og fleksjobbeskrivelse bygges ind, når borgeren er startet i arbejde. Dette har en enkelt kommune, som vi kender til, indført med succes.
    Gennem projektet og vores efterfølgende kontakt til deltagerne har vi samtidig erfaret, at det er vanskeligt at finde et fleksjob i Danmark. Derfor er der behov for, at borgeren, også efter at fleksjobbet er bevilget, får hjælp med at komme ind på arbejdsmarkedet. Ikke kun med afklaring og skrivning af cv, men med konkret at få bygget bro til arbejdspladser.