Jobudviklingen for mennesker med handicap i tal

TEMAARTIKEL: Denne artikel giver et overblik over, hvordan data om arbejdsmarkedstilknytningen for mennesker med handicap i Danmark skabes, og hvilken viden denne data giver omkring beskæftigelsesudviklingen for mennesker med handicap.

Resumé:
Ca. 21 pct. af befolkningen i alderen 16-64 vurderer, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem.

Der er store forskelle i graden af beskæftigelse og tilknytning til arbejdsmarkedet blandt denne store gruppe.

Knap halvdelen af gruppen har et ’større handicap’ med en beskæftigelsesgrad på kun knap 37 pct. (75 pct. for mennesker med ’mindre handicap’ og 84 pct. for mennesker ’uden handicap’).

Der er sket en relativ og væsentlig stigning i beskæftigelsen for mennesker med handicap samlet set de senere år med højkonjunktur frem mod Corona-krisen.

Siden 2012 er beskæftigelsesforskellen mellem mennesker med og uden handicap faldet ca. 8 procentpoint fra 34,6 pct. til 26,4 pct.

700.000 danskere i alderen 16-64 år vurderer, at de har et handicap 

I den seneste VIVE-undersøgelse for 2019 svarer 21 pct. af de adspurgte, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem, svarende til knap 700.000 danskere mellem 16-64 år.

Ca. halvdelen af denne gruppe angiver, at de har et ’større handicap’, hvor godt den anden halvdel altså vurderer deres handicap som et ’mindre handicap’ (Larsen, Jakobsen & Mikkelsen, 2020: 30).

Ca. 10 pct. af befolkningen i alderen 16-64 vurderer altså, at de har et større handicap svarende til ca. 313.000 mennesker.

Denne andel har stort set været stabil i perioden 2008-2019, mens andelen af mennesker, der vurderer at have et mindre handicap, er steget (Larsen, Jakobsen & Mikkelsen, 2020: 31).

Befolkning i alderen 16-64 år. Vægtet procent

Hvilke handicap er hyppigst forekommende?

Hvis blikket rettes mod fordelingen ift. handicaptype samt angivelse af mindre og større handicap, ser billedet ud som i figuren nedenfor.

Den hyppigst repræsenterede handicaptype er defineret som mobilitetshandicap, hvoraf størstedelen af respondenterne angiver at have problemer med ryggen eller nakken. 

Som figuren viser, er der overordnet ikke afgørende forskel på, hvordan større eller mindre handicap fordeler sig i forhold til typen af handicap.

Dog kan det bemærkes, at relativt flere med et større handicap har et psykisk handicap, mens relativt færre med større handicap eksempelvis angiver sygdom som handicap (Larsen, Jakobsen & Mikkelsen, 2020: 33-34).
 

Personer med handicap fordelt på handicaptyper i alt og særskilt for større og mindre handicap. Vægtet procent.

Hvor mange mennesker med handicap er en del af arbejdsmarkedet og i beskæftigelse?

VIVEs handicapundersøgelse (2020) fokuserer på befolkningen i den ’arbejdsdygtige’ alder mellem 16-64 år. Ikke alle danskere i denne alder anses for at være en del af arbejdsstyrken, da man af forskellige årsager kan stå uden for arbejdsmarkedet. Dette gælder i særdeleshed for mennesker med handicap, hvor ca. hver femte med et mindre handicap og halvdelen af gruppen med større handicap står uden arbejdsmarkedet. Særligt for sidstnævnte gruppe gør det sig gældende, at en stor del af gruppen er på førtidspension.

Ovenstående forhold er væsentligt at tage med i betragtning, når vi forholder os til beskæftigelsesforskellen mellem mennesker med handicap og mennesker uden handicap.

Det er velkendt fra tidligere undersøgelser, at beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap er væsentligt lavere end for mennesker uden handicap. Forskellen har ligget stabilt på omkring 30 procentpoint set over perioden 2002-2014. Dog viser nyeste VIVE-rapport, at der i årene 2012-2019 er sket en væsentlig reduktion i beskæftigelsesforskellen på 9 procentpoint.
 

Andel beskæftigede og beskæftigelsesforskel i procent gennem årene fra 2008-2019

I 2019 var 57,6 pct. af mennesker med handicap jf. oversigten altså i beskæftigelse, mens tallet var 84,0 pct. for mennesker uden handicap. Som forventet på baggrund af tidligere undersøgelser er tallet dog markant lavere for mennesker med større handicap end mennesker med mindre handicap. Mens 74,8 pct. af mennesker med mindre handicap i 2019 var i beskæftigelse, så gælder det kun for 36,8 pct. af gruppen med større handicap.

Vidste du?

Væsentligt færre mennesker med handicap er i job sammenlignet med mennesker uden handicap. 

Selvom forskellen er blevet mindre de seneste år, mens økonomien har været god, så har vi endnu ikke tal for, hvordan coronasituationen påvirker mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. 

2019-tallene giver os umiddelbart to interessante perspektiver. For det første viser udviklingen med – også relativt set- en væsentlig øget beskæftigelsesgrad for mennesker med handicap, at det i beskæftigelsesindsatsen over de senere år er lykkedes at støtte mennesker med handicap i beskæftigelse, som ellers har stået uden arbejdsstyrken. Tallene viser nemlig, at den stigende beskæftigelse udmønter sig i flere ordinære jobs (altså ikke fleksjobs eller andre jobs med særlig vilkår) samtidigt med, at andelen af mennesker med handicap uden for arbejdsstyrken er faldet.

For det andet viser tallene, at beskæftigelsesgraden siden 2008 (hvor finanskrisen ramte) er steget for alle grupper. Vi kan dog iagttage, at beskæftigelsesforskellen har ændret sig i løbet af denne årrække og blev øget i årene i kølvandet på finanskrisen med lavkonjunktur i økonomien. Således kan beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap betragtes som relativt set mere konjunkturfølsom end for mennesker uden handicap. Det kan give anledning til bekymring for mennesker med handicaps beskæftigelsessituation i årene frem i kølvandet på Corona-krisen og opbremsningen af økonomien med generel øget ledighed til følge (Bredgaard m.fl., 2020:7-8). Dette kan 2019-tallene i sagens natur ikke kaste lys over.

Hvor sikre er tallene for området?

Når vi i dansk kontekst forholder os til beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap, skal denne ses i lyset af, at der ikke sker en central registrering af handicap. Handicap er ej heller en selvstændig kategori i beskæftigelsessystemet, selvom der siden årtusindeskiftet fra politisk hold er igangsat en række handlingsplaner og mål i forhold til handicap og beskæftigelse.

Set i det lys er det væsentligt at forholde sig til, hvordan handicap defineres og operationaliseres i undersøgelser, der har som ambition eksempelvis at svare på, hvor mange mennesker der har et handicap - og hvor mange mennesker med handicap, der har et arbejde. Handicapbegrebet har gennem tiden og på tværs af kulturer og ideologier omfattet forskellige opfattelser af, hvad et handicap er. Også i dag findes der forskellige forståelsestilgange. Man kan således tale om et spektrum af forståelser, hvor man i den ene ende af spektret alene fokuserer på individet og kroppens funktionsnedsættelser, og i den anden ende betragter handicap som et socialt konstrueret fænomen skabt af barrierer i omgivelserne og samfundet. Der er dog ikke altid en klar og logisk sammenhæng mellem definitionen af handicap og den måde, handicap som kategori operationaliseres på i forskning og undersøgelser (Grönvik (2007).

Vidste du?

Antallet af personer med handicap i Danmark kan opgøres på forskellige måder.

Antallet afhænger derfor af, hvordan handicap defineres samt om interviewpersoner selv skal vurdere, om de har et handicap eller om tallet opgøres på baggrund af sundhedsdata. 

Det betyder også, at tallene på beskæftigelsesområdet for mennesker med handicap ikke er 100% sikre.

Der er altså ikke ’sikre’ tal på området, og de kvantitative data, vi som samfund forholder os til på området, skal ses i lyset af den forståelse og operationalisering af handicap, som undersøgelserne tager afsæt i. For man kan karikeret sige, at vi får svar, som vi spørger. En ny artikel fra 2021 eksemplificerer dette ved at vise, hvordan to forskellige måder at måle forekomst af handicap i samme datasæt udmønter sig i vidt forskellige resultater i forhold til både, hvor mange og hvilke grupper, der kategoriseres som havende et handicap. 

Der er i Danmark gennemført flere undersøgelser af mennesker med handicaps beskæftigelsesudvikling. Centralt på området står rækken af undersøgelser foretaget af VIVE (tidligere Socialforskningsinstituttet, SFI), der siden 2002 og senest i 2019 har haft til formål at belyse samfundsdeltagelsen og beskæftigelsesudviklingen for mennesker med handicap.

I de nyeste VIVE-undersøgelser anvendes den relationelle handicapforståelse med en subjektiv definition af handicap, hvor respondenter besvarer, om de har et ’handicap eller længerevarende helbredsproblem’. Med andre ord baser undersøgelserne på interviewpersoners selvvurderede handicap med en relativt åben og bred anvendelse af handicapbegrebet. Denne operationalisering kan i forlængelse af ovenstående give anledning til usikkerhed med risiko for en undervurdering og overvurdering af antallet af mennesker med handicap. Bredgaard og Shamshiri-Petersen, 2018 konkretiserer denne problematik, hvor de problematiserer, at VIVE-undersøgelsernes måde at spørge på gør, at f.eks. kronisk syge som eksempelvis diabetespatienter medtages i tallene, selvom deres sygdom ikke nødvendigvis begrænser deres deltagelse i samfundet (Bredgaard & Shamshiri-Petersen, 2018: 9). På den anden side kan der være grupper, som oplever, at de faktisk er begrænset i deres deltagelse i sociale aktiviteter eller på arbejdsmarkedet, men som ikke identificerer sig som ’handicappet’, som undersøgelserne således ikke indfanger i besvarelserne.