Anbefalinger: Idræt kan være indgangen til arbejdsmarkedet

Personer med handicap er mindre aktive på arbejdsmarkedet end personer uden handicap. Det fremgår med tydelighed af en række undersøgelser, bl.a. VIVEs levevilkårs-undersøgelse fra 2016[1].

Det er samlet set handicapbevægelsens vurdering og erfaring, at idræt kan bidrage til at skabe en større grad af tilknytning til arbejdsmarkedet for mennesker med handicap. Det er tilfældet, fordi:

  • idræt kan åbne døre til meningsfulde fællesskaber, som ofte er en mangelvare for dem, der føler sig sat uden for samfundets hovedstrømme på grund af handicap. Det kan dermed bidrage til at skabe et netværk, der kan være nødvendigt for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
  • idræt giver mulighed for at tilegne sig og træne fysiske, psykiske og sociale egenskaber, der er nyttige og nødvendige for at kunne begå sig i et arbejdsfællesskab.
  • idræt kan tilbyde rammer for gode møder mellem mennesker inden for en overskuelig struktur med klare aftaler, mødetider og skrevne såvel som uskrevne regler for aktiviteter og samvær. Det giver mulighed for vigtige erfaringer, fordi angst og usikkerhed over for det ukendte er en stærk barriere i forhold til at give sig i kast med arbejdsmarkedet.
  • idræt kan frisætte energi, glæde og håb, der kan tages med videre, og få deltageren til at komme tilbage efter mere i stedet for at give op. At vende tilbage og ikke give op - det er vigtige egenskaber, hvis man vil begå sig på arbejdsmarkedet.
  • man via idrætsdeltagelse kan opbygge mod og styrke, som man tage med sig ud i livet og ind på arbejdspladsen.
  • idræt kan øge deltagernes selvindsigt og målbevidsthed. Hvad er mine styrker og svagheder? Hvordan kan jeg gøre mig spilbar og bedst bidrage til det fælles mål?  Det er egenskaber, som er vigtige, hvis man skal finde sig til rette og blive anerkendt i et arbejdsfællesskab.
  • idræt bidrager til borgere med handicaps generelle sundhed.

En central pointe fra Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP) fra 2017[2] er, at samarbejdsevner og troen på egen mulighed for at få et job er udslagsgivende for, at en borger kommer tættere på beskæftigelse. Med ovenstående pointer om idrættens betydning for mennesker med handicap i mente, er det oplagt at idræt kan bidrage særdeles positivt til at øge graden af beskæftigelse blandt mennesker med handicap.

For at mennesker med handicap kan komme tættere på arbejdsmarkedet ved deltagelse i idrætsaktiviteter, er der barrierer, der skal bearbejdes. Det drejer sig om:

Idræt som et tilbud i den aktive beskæftigelsesindsats

Som beskrevet kan deltagelse i idrætsaktiviteter medvirke til at bringe borgere tættere på arbejdsmarkedet. Derfor kan arbejdsgruppen med fordel anbefale, at der skabes information om idræt til medarbejderne i landets jobcentre, og på den måde søge at nedbryde siloer mellem den kommunale forvaltning og de frivillige foreninger.

Jobcentermedarbejderne kan dels informere ledige om fordelene ved at dyrke idræt og være foreningsaktiv, og samtidig henvise til idrætstilbud som et led i den aktive beskæftigelsesindsats, i de tilfælde, hvor det er relevant. Det kan f.eks. være når det kommer til at skabe social robusthed, eksempelvis for borgere ramt af stress eller for socialt udsatte. I den forbindelse kan de handicapkompenserende ordninger bidrage til at sikre, at en borger med handicap kan tage del i et idrætstilbud.

Information om tilgængelighed til borgere og foreninger samt støtte til transport

For mennesker med fysiske handicap er det i mange tilfælde afgørende, at idræt foregår i tilgængelige omstændigheder, således at f.eks. en gangbesværet eller en kørestolsbruger fysisk kan tilgå aktiviteten. Det kræver information til både forening og den enkelte borger. For foreningerne kræver det information om, hvad tilgængelighed egentlig er, således at man som forening kan tage stilling til, om man egentlig er tilgængelig, og evt. om man kan gøre tiltag for at øge tilgængeligheden. For den enkelte borger med et fysisk handicap kræver det information fra foreningerne om, hvorvidt tilbuddene er tilgængelige.

I tillæg til information om tilgængelighed til både foreninger og borgere kan mennesker med handicap have behov for praktisk assistance og transport for at tage del i idrætsaktiviteter. Også her kan de handicapkompenserende ordninger bringes i spil.

Øget brug af indslusningshold

For mennesker med handicap som ikke er vant til at dyrke idræt kan det være svært at komme i gang med idræt. Både fordi man måske frygter at være på et lavere fysisk niveau end mange andre borgere, og fordi der for nogle kan være en mental barriere forbundet med at begynde til foreningsidræt.

Derfor bør man informere idrætsorganisationerne om muligheden for at oprette indslusningshold for de borgere, som ikke er vant til at deltage i idrætstilbud. Indslusningsholdene bør have plads til borgere som måske ikke har fået dyrket motion i en årrække, eller som måske er usikre ift. at begynde til en aktivitet. Indslusningsholdene kan med fordel tage udgangspunkt i enkelte handicap, eller i hvert fald grupper af handicap, da skånebehov så i mange tilfælde vil være relativt ens. Eksempelvis vil borgere med lungesygdomme og lignende være tilbøjelig til at være bekymrede for, om man kan få luft. Det kan kræve eksempelvis en instruktør med faglighed om målgruppens udfordringer, eller alternativt at aktiviteten udtænkes i samarbejde med eksempelvis den relevante handicaporganisation.

Baggrund

Indsigter og anbefalinger her i dokumentet er udarbejdet i samarbejde med Danske Handicaporganisationer og Videnscenter om handicap.

Videnscenter om handicap har siden 1996 arbejdet med at udvikle og afprøve forskellige måder at anvende tilpasset idræt og bevægelse[3] som middel til at finde og frisætte ressourcer hos personer med handicap for at fremme deres deltagelse på arbejdsmarkedet. Det er sket gennem fx:

  • Oplysende arbejde blandt medlemmer i handicapidrætsforeninger med tilbud om hjælp til at finde job på det almene arbejdsmarked.
  • Udviklingsprojekter rettet mod forskellige målgrupper (fx personer med erhvervet hjerneskade, førtidspensionister, borgere med komplekse problemer der er i ressourceforløb, krigsveteraner med posttraumatisk stress oa.) med henblik på at udvikle deres arbejdsevne og finde eller skabe jobs, der er tilpasset deres særlige forudsætninger.
  • Individuel jobformidling til personer med handicap, der henvender sig, fordi de ønsker et job og ikke har kunnet få den nødvendige hjælp andre steder.

Uanset målgruppen har tilpasset idræt og bevægelse stået centralt i Videnscentrets indsats for at forbedre beskæftigelsen for personer med handicap - med gode resultater.

LÆS OGSÅ: Anbefalinger til ressourceforløb

LÆS OGSÅ: Bedre hverdag for veteraner med PTSD


[1] Anna Amilon, Lene Bech Bojsen, Stine Vernstrøm Østergaard og Anna Høeg Rasmussen: Personer med handicap - Hverdagsliv og levevilkår 2016. Udgivet af VIVE - Viden til velfærd, november 2017.

[2] Michael Rosholm, Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper, Aarhus Universitet: BIP – Indikatorer og Jobsandsynlighed, januar 2017

[3] Tilpasset Idræt og Bevægelse (TIB) er idræt og bevægelsesaktiviteter, der er tilrettelagt, så mennesker med nedsat funktionsevne kan deltage sammen med andre. Se: Anne-Merete Kissow og Bo Therkildsen: Tilpasset Idræt og Bevægelse - en introduktion. Udgivet af Handicapidrættens Videnscenter i samarbejde med VIA University College, UC Lillebælt, MarselisborgCentret og Dansk Handicap Idræts-Forbund,  2008.