I idræt og bevægelse skal tre forhold være opfyldt samtidigt for, at man kan tale om inklusion:
Det nytter f.eks. ikke at spille et færdigt boldspil som basket eller fodbold, hvis der er en deltager, der benytter rollator. Så må man i stedet spille ’bold’ og lave regler, der er tilpasset, så alle kan være med.
En vellykket inklusion ligger i at få fremhævet og gjort brug af deltagernes kompetencer og muligheder. Man skal altid graduere både op og ned og ikke lade det være laveste fællesnævner, der gælder. Alle skal have mulighed for passende udfordringer.
Inklusion er både noget, der skabes som en mulighed for den enkelte, men også noget den enkelte aktivt skal deltage i og være med til at forme. Inklusion bliver på denne måde til et relationelt og kontekstuelt begreb frem for et individorienteret perspektiv.
Det handler både om den enkeltes oplevede deltagelse og om fællesskabernes evne til at muliggøre denne deltagelse. Oplevet deltagelse handler ikke blot om faktisk deltagelse, men om hvilke muligheder, man mener, at man har for at spille en rolle, og om man igennem sin deltagelse tildeles ansvar og opnår anerkendelse og indflydelse.
Visionen med inklusion er overordnet at skabe lige mulighed for deltagelse i fællesskaber og i alment hverdagsliv: børneinstitution, skole, uddannelse, forening, arbejde, kulturliv, familie, fritid osv. Inklusion er en proces til minimering / eliminering af eksklusion. Det handler også om deltagelse i demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer.