Krop og læring

Kroppen er basis for al læring. Sansninger og kropslige erfaringer er grundlaget for at eksistere som reflekterende individer med sprog, æstetisk fornemmelse og identitet. Dette betyder i praksis, at kroppen er vores primære forståelsesinstans, og basis for den erfaring, det enkelte menneske har (Fredens mfl.).

Kropslig læring gennem kropslig erfaring kommer f.eks. før sproglig læring (Schilhab, Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse, Temanummer i Tidsskriftet Specialpædagogik, nr. 6, 2008).

Ifølge Stern (2000) findes der hos spædbarnet former for kropslig selvfornemmelse forud for selvbevidsthed og sprog. Med fornemmelse mener Stern ikke en speciel ’viden’, men oplevelsen af at kunne handle, af fysisk sammenhæng, af kontinuitet og følelser. Med ’selv’ mener han et bestemt opmærksomhedsmønster. Hvis disse selvfornemmelser svækkes, kan det forstyrre individets sociale og psykiske funktioner (Duesund, 1995). Dette gælder hele livet.

Krop, læring og idræt

Tilpasset idræt og bevægelse kan vitalisere kroppen og bidrage til at styrke selvfølelsen gennem læring, udvikling og sundhedsfremme på en lang række områder.

Kroppen er defineret gennem sine handlemuligheder. Hvis jeg bliver stærkere og får flere færdigheder, vil verden opleves derefter og omvendt. Det at kunne handle i verden viser tilbage på min krop. Derfor er læring også kropsligt forbundet.

Den sensomotoriske krop åbner sig mod verden ved aktivitet. Herved bliver vi i ifølge Leder (1990) ekstatiske – vi bliver opslugte og glemmer kroppen. Kroppen kan gøre opmærksom på sig selv gennem smerte eller dysfunktion, eller ved at opmærksomheden rettes på kroppen som den måde, man bliver set i omverdenen med et evt. synligt handicap.

Med tilpasset idræt og bevægelse er opmærksomheden i stedet rettet på aktiviteten, det, kroppen kan og kan lære at mestre, og det, den enkelte føler glæde ved at kunne med sin krop.

Læs om flere centrale begreber