Blomsterkasse

Naturen skaber et frirum fra sygdom

Siden 2012 har Erik Holm Sørensen arrangeret naturture for psykisk sårbare i Frederikshavns Kommune under navnet ”Frisk i naturen”. Projektet møder opbakning fra både brugere, fagfolk og politikere, og det kræver ikke stor økonomi. Her deler han ud af sine erfaringer.

Tilbage i 2012 stod det ikke skrevet i stjernerne, at Erik Holm Sørensen syv år senere skulle være tovholder på et af Danmarks mest roste naturpædagogiske projekter med stor politisk bevågenhed. Efter en fyring og et selvmordsforsøg befandt Erik sig i et sort hul. En bog om friluftsliv og rehabilitering skulle blive vendepunktet.

”Der var en artikel med et projekt om natur og pædagogik, som fangede min interesse. Jeg er både pædagog, ornitolog og lystfisker, så det virkede oplagt for mig at starte et projekt her i Frederikshavn,” fortæller Erik.

Erik kom i løntilskud på et bosted i Frederikshavn. Her overtalte han lederen til, at han skulle være grøn medarbejder, hvis han selv skaffede lønkronerne. Han søgte to fonde og fik 660.000 kroner – og så startede han ”Frisk i naturen”. Han arrangerer gåture i naturen for psykisk sårbare og dækker i dag fem bosteder i Frederikshavns Kommune. Projektet er netop solgt til Læsø Kommune, og til november skal han tale foran 600 kommunale beslutningstagere på Kommunernes Landsforenings Handicap- og Psykiatrikonference.

Gennem årene har han opsamlet en masse erfaring omkring, hvad der gør turene til en succes. Og dem deler han gerne ud af.

Naturens ro

Kernen i ”Frisk i naturen” handler om den ro, deltagerne finder i naturen.

Det er ikke raketvidenskab. På hver tur sørger jeg for at italesætte roen. Jeg stopper op undervejs og siger: ”Prøv lige at høre roen. Prøv at høre stilheden”. De mennesker, jeg arbejder med, har ofte har kaos i hovedet. Og hvis ikke jeg italesætter roen, er det ikke sikkert, de hører den. Jeg bliver nødt til at forstørre roen op,” forklarer Erik.

Der skal være en gulerod

Han sørger altid for, at der er en gulerod på turen – et formål, som kan motivere deltagerne. Temaet for en tur kan for eksempel være ”Tranesafari” eller ”Ravekspedition”.

”Det tilfører et jagtelement til turene, og de fleste af os har noget jagtinstinkt i os. Mange psykisk sårbare lever et isoleret liv, og guleroden motiverer dem til at bryde den isolation,” forklarer han og fortsætter:

”Jeg bruger de her gulerødder til at få dem til at sige: ”Jeg vil fandeme gerne ud at se en trane. Det kan godt være, jeg er angst, det kan godt være, jeg er skizofren, men det glemmer jeg faktisk for en dag.””

Turene slutter altid med kaffe og kage, fordi det skaber fællesskab, og det er også en stor gulerod for deltagerne. Samtidig er turene gratis, for målgruppen har ofte en skrøbelig økonomi.

Sygdom er ikke i fokus

Erik har arrangeret over 300 naturture for psykisk sårbare, og en fællesnævner for alle turene er, at han aldrig har snakket sygdom med deltagerne.

”Naturen skaber et rum, som giver mig mulighed for at frisætte dem fra deres sygdom i et par timer. Jeg er overbevist om, at det er medvirkende til, at mange kommer igen tur efter tur,” siger han.

Fordi Erik selv er psykisk sårbar, kan han ofte se, hvis en deltager har det dårligt, uden at de behøver at tale om det. Og det kan få deltagerne til at glemme sygdommen lidt. Han har haft en deltager på 36 år med, som for første gang i sit voksne liv oplevede ikke at høre stemmer.

Deltagerne er ligeværdige

En anden styrke ved projektet er ifølge Erik, at deltagerne føler sig behandlet som almindelige mennesker, hvor alle er ligeværdige. Mange har oplevet at blive talt ned til i psykiatrien, og det rammer ifølge Erik hårdt og kan få én til at føle sig endnu mere syg.

”Jeg ville for eksempel aldrig skrive i et opslag til deltagerne, at de skal huske ordentligt tøj.  Det er voksne mennesker, jeg kommunikerer med, og det kan de sagtens selv finde ud af.”

Til stede i nuet

Turene er en træning for deltagerne i at være til stede i nuet. Mange har hårde oplevelser bag sig og bekymrer sig om fremtiden, men på turene er det lige nu, der er i fokus. Og der kan Erik bruge sin baggrund som ornitolog:

”Man bliver nødt til at være i nuet for at opleve en fugl. Lukker du øjnene et øjeblik, kan du risikere, at den er væk. Og kommer der en fiskeørn, vil du altså gerne se den. I de par minutter, mens den flyver forbi, glemmer du alt om tid og sted,” forklarer Erik.

Bringer deltagernes kompetencer i spil

Det er vigtigt for Erik, at han ikke altid fremstår som eksperten, men at deltagerne føler ejerskab over turene. Det gør han ved at inddrage deres kompetencer.

”En af mine deltagere er gartner og ved alt om planter. Han fortæller os navnene på de planter, vi kommer forbi, på både dansk og latin. Der er også tit en fyr med, som ved alt om arkitektur. Når vi kommer forbi en kirke, kan han fortælle os om byggestilen. Vi har alle sammen nogle kompetencer, og jeg arbejder med, at de kommer frem.”

Billeddokumentation

Erik tager altid billeder på turene. Det gør han, fordi psykisk sårbare ofte har et negativt selvbillede, og det kan skubbe ved deres selvopfattelse at se sig selv i en positiv sammenhæng. Det kaldes inden for amerikansk psykologi for reframing.

”På en af turene tog jeg et billede af en mand, som står og smiler. Da hans kone så det, græd hun af glæde. Hun havde ikke set ham smile på et billede i 10 år. For ham var det det mest naturlige at stå og smile, for han havde lige set en elg og to kronhjorte. Det bliver man glad af. Man glemmer for et øjeblik, at man er skizofren.”

Opbakning ovenfra

Ifølge Erik er det medvirkende til projektets succes, at han hele tiden hr haft opbakning ovenfra. Han oplever, at nye projekter ellers kan blive mødt med skepsis.

”Vores borgmester har bakket op om projektet fra dag et. Hendes ambition er, at projektet bliver et fyrtårn for psykiatriarbejde i Danmark. I det hele taget har jeg fået så meget hjælp alle steder, jeg har banket på.”

Og Erik er ikke selv overrasket over den positive modtagelse:

”Psykiatrien har meget fokus på samtaler og medicin, mens socialpsykiatrien bliver underprioriteret. Og det er der, man skal sætte ind, hvis mennesker skal få et bedre liv og undgå genindlæggelser. For relativt få penge kan man faktisk skabe kvalitetstilbud til målgruppen.”

Erik har en ambition om at udbrede projektet til alle landets kommuner, og han er så småt i gang. Ud over Læsø Kommune har flere andre kommuner vist interesse for at købe projektet. Sidste år havde han foretræde for Folketingets sundhedsudvalg og mødte stor opbakning, og nu er turen så kommet til Kommunernes Landsforening.

”Jeg har oparbejdet en stærk og entydig evidens over flere end 300 ture. Jeg kan mærke, at fundamentet nu er så stærkt, at jeg gerne vil dele ud af mine erfaringer,” siger han.

Alle kommuner har rammerne

Erik har aldrig oplevet udfordringer med at få deltagerne med – heller ikke mændene, som ifølge Erik er en marginaliseret gruppe inden for psykiatrien, som ikke altid benytter sig af de tilbud, der findes.

”I øvrige tilbud går turene ofte til IKEA eller Bones, og det gider mændene ikke. Der er noget mere universelt i det, jeg kommer med, som appellerer til både mænd og kvinder. Vi kan tage ud og plukke porse til porsesnaps, som man kan bruge til julegave til sin familie.”

Faktisk har Erik ikke oplevet nogen udfordringer med at gennemføre projektet.

”Det er bare at komme i gang. Alle kommuner har de rammer, der skal til. Det kræver bare et sted i nærområdet, hvor man kan opleve ro. Og så er det både billigt og bivirkningsfrit.”