Litteratur

Vi har her samlet noget af den allerbedste, aktuelle litteratur om fritidsliv for mennesker med handicap. Du kan altid henvende dig til os for mere viden om litteratur.

(Senest opdateret 25/03 2021).

Bevægelsesdeltagelse blandt mennesker med svære funktionsnedsættelser
Mie Maar Andersen, Videnscenter om handicap, 2021
Notatet fremlægger resultater fra undersøgelser om bevægelsesdeltagelse blandt mennesker med svære funktionsnedsættelser. Notatet behandler spørgsmålet om ulighed i bevægelsesdeltagelse, gennemgår hæmmende og fremmende faktorer for bevægelse samt præsenterer potentialer og konsekvenser ved ved hhv. høj og lav bevægelsesdeltagelse. Der gives også en indsigt i aktuelle bevægelsesarenaer for målgruppen og bud på, hvor der kan sættes ind. 
Download notatet som PDF her

Sammenhængen mellem idrætsdeltagelse og hverdagsliv for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser
Anne-Merete Kissow, Videnscenter om handicap, 2021
Litteraturoversigt over forskning, der behandler spørgsmålet om, hvilken betydning deltagelse i idræt og bevægelsesaktiviteter har for deltagelse i andre kontekster i hverdagslivet, fx andre fritidsaktiviteter, beskæftigelse, frivilligt arbejde mm. for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser. 
Download litteraturoversigten som PDF her

Jeg vælger livet til – om retten til aktiv livshjælp som ung og uhelbredeligt syg
Kirsten Hansen, Videnscenter om handicap, 2020.
Biografi om Jakob Riis, en ung mand, der lever et aktivt liv på trods af et handicap. Jakob lever et liv fyldt med oplevelser, og hans historie gør op med fordomme om, hvad der kan lade sig gøre, når man er svært fysiske handicappet.
Læs mere og bestil bogen.

Barn og unge med funksjonsnedsettelser. Aktivitet og deltakelse i fellesskab
Redigeret af Tove P. Bergkvist, Berit Gjessing, Anne Merete Kissow og Anders Midtsundstad, Fakbokforlaget, 2020.
Norsk bog, der indeholder teoretisk viden og praktiske erfaringer med at skabe fællesskaber, hvor alle kan være med. I bogen behandles bl.a. fritidslivets betydning, tilpasset fysisk aktivitet i forskellige kontekster og skolelivets betydning.  I serien: Aktivitet, deltakelse og likeverdige muligheter.
Læs mere om bogen og download to kapitler af Anne-Merete Kissow.

Deltakelse for barn og unge med nedsatt funksjonsevne, med særlig fokus på deltakelse i fysisk aktivitet
Anne-Merete Kissow og Lena Klasson, Valnesfjord, 2018.
Rapporten gennemgår forskningslitteraturen om børn og unge med funktionsnedsættelsers deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter. Rapporten viser, at børn med funktionsnedsættelser generelt deltager mindre i både skole- og fritidsaktiviteter end deres jævnaldrende.  Oversigten viser, at der er et godt grundlag for videre forskning i forhold til forståelse af begrebet deltagelse og i forhold til udvikling af måleinstrumenter.
Læs mere og download rapporten.

Team Tvilling
Peder Mondrup og Steen Mondrup, Gyldendal, 2015.
Tvillingerne Peder og Steen har skrevet denne bog, som i høj grad handler om viljestyrke, motivation og søskendesammenhold. Peder har CP i svær grad, sidder i kørestol og er afhængig af hjælp. Sammen har de stiftet foreningen Team Tvilling, en forening der arbejder for at nedbryde fordomme og aktivere handicappede i sport. Bogen handler om deres aktive liv sammen.
Bogen kan lånes i videnscentrets bibliotek.

Fritid med bistand: En metode for å støtte sosial inkludering
Anders Midtsundstad, Fagbokforlaget, 2013.
Fritid med Bistand er en metode, som går ud på at hjælpe mennesker med forskellige støttebehov, så det bliver muligt at deltage og blive inkluderet i fritidsaktiviteter. Bogen henvender sig til alle, som interesserer sig for, hvordan man kan tilrettelægge fritid for andre. I serien: Aktivitet, deltakelse og likeverdige muligheter.
Læs mere om bogen og bogserien her.

 

Digitale ressourcer

  • www.fællesomfritiden.dk - find bl.a. inspirationskataloger til forældre, foreninger og kommuner om, hvordan flere børn og unge med handicap kan få et aktivt fritidsliv

Spørg os

Vil du vide mere om fritidsliv for mennesker med handicap? Så er du meget velkommen til at skrive til os her.