Team Tvilling handi-atleter løb med kørestol

Rapport fastslår: Team Tvilling styrker handi-atleter

Kan man tale om fysisk aktivitet, når man sidder i en løbestol, som en løber skubber fremad? Måske ikke i traditionel forstand. Alligevel viser en forundersøgelse, at aktiviteten har både fysiologisk og social effekt på atleterne i løbestolene. Det giver nye perspektiver for mennesker med omfattende bevægelseshandicap.

Videnscenter om handicap har i samarbejde med Københavns Universitet undersøgt betydningen af idrætsfællesskabet Team Tvilling. For handi-atleterne rækker fordelene langt videre end blot en høj puls, viser foreløbig undersøgelse.

Forestil dig, at du er spastisk lammet og ikke kan bevæge dig ved egen kraft. Forestil dig så, at du gennemfører et løb sammen med en hjælper, mens du sidder i en særlig løbevogn.

Hvilken betydning tror du, at det har?

Netop dét spørgsmål er omdrejningspunktet for rapporten ’Når bevægelse bevæger’, der er en forundersøgelse af de gavnlige effekter for handi-atleterne i idrætsfællesskabet Team Tvilling.

- Bevægelse har betydning for mennesker med svære funktionsnedsættelser, fastslår Anne-Merete Kissow, som er konsulent i Videnscenter om handicap.

Hun står bag rapporten sammen med Helle Winther, Mogens Thiesen Pedersen og Carsten Sandahl fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

- Det har en fysiologisk betydning, og en betydning for hvordan de oplever deres egen krop. Men det har også betydning i forhold til de relationer og fællesskaber, som de indgår i, siger Anne-Merete Kissow.

VIL DU VIDE MERE?

Hent den digitale udgave af rapporten 'Når bevægelse bevæger' eller lån den fysiske rapport i videnscentrets bibliotek.

Risiko for at blive isoleret

Team Tvilling er et idrætsfællesskab, der begyndte med tvillingeparret Steen og Peder Mondrup, som i 2014 valgte at gennemføre en KMD Ironman Copenhagen sammen.

Senere udviklede projektet sig, og i dag findes der otte afdelinger fordelt over hele landet med 500 deltagere, der både tæller handi-atleter og frivillige løbere.

Forundersøgelsen bygger på interviews med tre handi-atleter og relevante fagpersoner, som blandt andet har viden om søvnrytme, medicinforbrug og ændringer i fysisk kapacitet. Desuden er der foretaget pulsmålinger for at måle effekten på kredsløb og iltoptagelse.

De tre handi-atleter er unge, som har brug for hjælp til alle daglige gøremål. De lever deres liv liggende eller siddende i en kørestol, og ingen af dem kan bevæge sig ved egen kraft.

- Mennesker med svære bevægelseshandicap risikerer ofte at ende isolerede og uden fysisk aktivitet i hverdagen. Samtidig kender vi til positive erfaringer fra Team Tvilling, siger Anne-Merete Kissow og fortsætter:

Bevica Fonden og Helsefonden har efterfølgende afsat penge til et forskningsprojekt, der skal dykke yderligere ned i emnet. Forskningsprojektet ledes af Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, og forskerne vil både kigge på Team Tvilling og på projektet Cykling uden alder, hvor ældre mennesker med funktionsbegrænsninger køres rundt i rickshaws. Forskerne vil kigge på både fysiologiske, mentale og sociale effekter af deltagelse i projekterne.

Anne-Merete Kissow, konsulent i Videnscenter om handicap, holder oplæg om resultaterne af en ny rapport ’Når bevægelse bevæger’ om handicap og fysisk aktivitet.

Øger livskvaliteten

Som nævnt indikerer forundersøgelsen, at mennesker, som ikke kan bevæge sig ved egen kraft, alligevel har stor gavn af at deltage i idrætsaktiviteter.

- Fx havde et par af deltagerne i undersøgelsen perioder med moderat til høj puls, da de deltog i et halvmaraton og nogle gange også under træning, og det må forventes også at have en positiv effekt på konditionen, siger Anne-Merete Kissow.

Men også fællesskabet omkring Team Tvilling har vist sig at bidrage positivt til de unges liv og hverdag.

- Deltagerne giver udtryk for, at de har fået styrket deres menneskelige relationer og i større grad føler sig som del af et fællesskab. De føler sig på lige fod med andre unge, fordi de er med i Team Tvilling, siger hun.

Forundersøgelsen lægger på den måde op til en ret banebrydende udvidelse af, hvad man kan betragte som idræt. I traditionel forstand handler idræt jo netop om at bevæge sig, mens atleterne i denne sammenhæng bevæges af andre. Alligevel opnår de mange af de samme fordele som deres mere aktive partnere, og de oplever samtidig sig selv som aktive. Det er ny viden, som kalder på mere dybdegående forskning på området, som heldigvis også er undervejs.

Forskning kan gavne mange

Det større forskningsprojekt kan bidrage med ny viden om, hvordan man kan være aktiv, selv om man har omfattende bevægelsesbegrænsninger. Det kan i sidste ende give mere viden om, hvordan man kan fremme fysiske, følelsesmæssige og sociale ressourcer og i sidste ende øge livskvaliteten hos en stærkt udfordret målgruppe.

Men allerede nu vurderer forfatterne bag undersøgelsen, at mere viden på området vil gavne flere aktører.

- Det gælder fx regionale institutioner, bosteder og en lang række interesseorganisationer som Spastikerforeningen, Muskelsvindforeningen og Hjernesagen, siger Anne-Merete Kissow og tilføjer:

- Og så kan det naturligvis gavne de mennesker, som det hele drejer sig om, nemlig handi-atleterne og kommende handi-atleter.