Kørestolsbruger prøver kræfter med friluftsliv

Natur og udeliv

Naturen er en vigtig ramme for deltagelse, oplevelser og sundhedsfremme, og det at opholde og bevæge sig udenfor har positive effekter på både krop og sjæl. Men mange mennesker med funktionsnedsættelser er ufrivillige inde-mennesker. Derfor er det vigtigt at tænke naturen ind i både almene hverdags- og fritidsaktiviteter samt i rehabilitering, specialpædagogik og socialpædagogik.

Aktiviteter i naturen kan være mange ting – gåture, bål- og lejraktiviteter, kajakroning, cykling, fitness, sanseoplevelser i hængekøjemiljøer, haveterapi og meget andet. Det at opholde og bevæge sig i naturen indeholder en kropslig, æstetisk, sansende og kulturel dimension, og mange slapper af og lader op i naturen.

Aktiviteter i naturen er også til stor glæde for mange mennesker med funktionsnedsættelse, hvor der foruden mere klassiske naturoplevelser er mulighed for:

  • Masser af sjove aktiviteter
  • Højt til loftet
  • Fysiske udfordringer
  • Man kan mærke årstiderne skifte 
  • Man kan udnytte mange forskellige kompetencer
  • Der er rum til både ro, fordybelse, vildskab og meget mere

Og det er muligt for alle at få del i oplevelserne, hvis de rette omstændigheder er til stede.

Det skal være muligt for alle at få glæde af naturens rum

Mennesker med funktionsnedsættelse bør have mulighed for at udfolde sig aktivt i naturen, enten på egen hånd, gennem organiserede foreningstilbud eller ved at blive inkluderet i familie eller venners ture i naturen og i fælles friluftslivsaktiviteter. For børn kan det desuden dreje sig om inklusion i daginstitution, skole og klub.

Naturen er voksne danskeres foretrukne idræts- og motionsarena (Stigsdotter et al. 2011). Det behov og den ’trend’ gælder selvfølgelig også for mennesker med funktionsnedsættelse, som også skal have mulighed for at komme ud og få glæde af naturen og at være friluftsaktive. Men mange mennesker med funktionsnedsættelser er desværre ufrivillige inde-mennesker.

Det kan skyldes, at de ikke selv tror, at det er muligt at begive sig ud, at de aldrig har lært at færdes i naturen, at de er utrygge ved at færdes alene eller bekymrede for at møde fysiske begrænsninger. Det kan være, at deres familie og venner heller ikke tror på, at det kan lade sig gøre.

Endelig kan det være, at de fagprofessionelle - socialpædagoger, lærere, fysio- og ergoterapeuter og sosu-assistenter - som har stor indflydelse på mennesker med funktionsnedsættelsers hverdagsliv, ikke øjner værdierne og mulighederne i naturaktiviteterne, eller at de mangler viden om at tilpasse aktiviteterne for mennesker med funktionsnedsættelse.

Der er en række vigtige fokusområder, hvis det skal blive muligt for flere mennesker med funktionsnedsættelse at opleve naturen og være friluftslivsaktive:

  • Introduktion til og læring i friluftsliv
    Det er vigtigt, at børn med handicap eller med familiemedlemmer med handicap får mulighed for gode og aktive oplevelser i naturen. Og det er vigtigt med en alsidig og positiv introduktion til og undervisning i naturaktiviteter i forening, daginstitution, skole, uddannelse og i rehabilitering, på bosteder og dagaktivitetstilbud.
     
  • Valg og tilpasning af aktiviteter
    Der findes en lang række af aktiviteter, som er mulige at tilrettelægge og tilpasse, så mennesker med nedsat funktionsevne kan deltage uanset fysiske, personlige, mentale og sociale evner. Måske skal aktiviteten introduceres, så det føles trygt og forudsigeligt at tage med på tur.
     
  • Inklusion
    Ifølge FN’s handicapkonvention har alle mennesker ret til at deltage på alle områder af hverdagslivet. Mennesker med funktionsnedsættelse skal derfor have mulighed for at indgå i naturskoleaktiviteter, udeskole, uddannelse, foreningsliv mm., hvor friluftsliv er på dagsordenen.
     
  • Tilgængelighed
    Tilgængelighed er et spørgsmål om at blive introduceret til naturaktiviteter på en måde, så man kan lære at være aktiv i naturen: At klare udfordringerne og få en god og meningsfuld oplevelse. Der må ikke være uoverstigelige barrierer. Måske har man bare brug for én at følges med for at føle sig tryg, eller for at en tur bliver gjort forudsigelig og struktureret, inden man tager afsted.
    Hvis man sidder i kørestol, skal der være fremkommeligt, og/eller man skal kunne anvende de rette aktivitetshjælpemidler, og/eller man skal have folk omkring sig, der kan give én en hjælpende hånd og tilpasse aktiviteterne. Hvis man er blind, skal man guides. Hvis man er et menneske med vidtgående fysiske og/eller psykiske handicaps, skal aktiviteterne tilrettelægges, så det bliver en berigende og stimulerende oplevelse (Neuman, 2015).
     
  • Adgang
    Det skal være muligt at komme ud i naturen. Der skal derfor være adgangsmuligheder til udvalgte og relevante naturområder for f.eks. kørestolsbrugere. Parkerings-, tilkørsels- og toiletforhold er tit afgørende for, om mennesker med fysiske handicap kan være aktive i naturen.
     
  • Aktivitetshjælpemidler
    Det rette aktivitetshjælpemiddel kan være helt afgørende for, om man kan komme ud i natur eller ej. Der findes en lang række af hjælpemidler, der gør det muligt for f.eks. kørestolsbrugere at færdes i terræn, der ikke er tilgængeligt med almene køretøjer; i sand, sne, vand, på bløde og ujævne stier, op og ned af skrænter osv.