Litteratur

Vores informationsspecialist har her samlet noget af den allerbedste, aktuelle litteratur om rehabilitering for mennesker med handicap. Du kan altid henvende dig til informationsspecialisten for mere viden om litteratur.

(Senest opdateret 20/11 2020).

Barn og unge med funksjonsnedsettelser
Redigeret af Tove P. Bergkvist, Berit Gjessing, Anne Merete Kissow og Anders Midtsundstad. Fakboksforlaget, 2020.
Norsk bog,  der indeholder teoretisk viden og praktiske erfaringer med at skabe fællesskaber, hvor alle kan være med. I bogen behandles bl.a. fritidslivets betydning, tilpasset fysisk aktivitet i forskellige kontekster og skolelivets betydning.
Læs mere om bogen og download 2 kapitler af Anne-Merete Kissow.

Rehabilitering ude: Nye ressourcer og perspektiver i rehabiliteringen
Redigeret af Anette Bishoff, Anne-Merete Kissow, Jan Johansen m.fl. Videnscenter om handicap, Universitet i Sørøst-Norge, Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret, 2019.  
Bogen kommer med konkrete eksempler på, hvordan naturen kan bruges til at understøtte det faglige aspekt af rehabiliteringsindsatser og ikke mindst bidrage til sociale fællesskaber.
Læs mere og bestil bogen.

(Re)habilitering: Terapi, tilrettelegging, verdsetting
Per Koren Solvang, Fakbokforlaget, 2019.
Bogen har et bredt perspektiv på rehabilitering og habilitering. Bogen er opdateret i forhold til ny forskning på området. Aktuelle temaer som tværfaglig samarbejde, brugerinddragelse, hverdagsrehabilitering og velfærdsteknologi bliver grundigt behandlet i bogen.
Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside.

Mennesket i bevægelse: Krop, læring, aktivitet og deltagelse.Specielt kapitel 10: Rehabilitering, krop og læring.
Anne-Merete Kissow og  Hanne Pallesen, Munksgaard, 2016.
Bogen beskriver i et klart og letforståeligt sprog, hvilke videnskabssyn, der ligger til grund for forskellige didaktiske og pædagogiske tilgange til træning. I det fremhævede kapitel beskrives ny forskning i forhold til handicap, rehabilitering og bevægelse.
Læs mere om bogen på Munksgaards hjemmeside.

Kroppen som deltager
Redigeret af Anne-Merete Kissow og Bo Therkildsen, Handicapidrættens Videnscenter, 2006.
Denne antologi formidler teoretiske perspektiver på rehabilitering, krop, handicap, idræt og bevægelseslæring. Desuden indeholder bogen en række beskrivelser af god, reflekteret praksis, der er tænkt som inspiration med henblik på at se muligheder og veje til udvikling af idræt og bevægelsesaktiviteter i rehabiliteringen.
Læs mere og download bogen.

Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet
Marselisborgcentret, 2004.
I denne hvidbog præsenteres en generel dansk definition og beskrivelse af rehabiliteringsbegrebet. Desuden opstilles nogle udfordringer for og anbefalinger til udvikling af rehabilitering i Danmark.
Download bogen fra Marselisborgcentrets hjemmeside.

Spørg os

Vil du vide mere om rehabilitering for mennesker med handicap? Så er du meget velkommen til at skrive til os her.